DVÆRGVAGTLER

Mine 4 dværgvagtler,2 høns og 2 haner,købte jeg i februar 2006.De gik de første 5-6 uger sammen med zebrafinkerne og kanarierne i det lille fuglehus.Jeg syntes det var en passende tilvænningsperiode og lavede så en lem helt nede ved gulvet så de kunne finde ud og ind.Det gik også fint med at finde ud men ind ville de ikke igen.Efter at have sat dem ind hver aften i 10 dage lod jeg dem blive ude .De bor nu under det halvtag jeg byggede til dem og der befinder de dem godt.De er ikke begyndt at lægge æg endnu men det kommer nok hen på sommeren.Deres hovedfoder er en tropeblanding fra dyrehandleren.Derudover tager de hvad de kan finde på jorden af spildte undulat-og kanariefrø samt toastbrød og grøn salat.De er tro minikopier af høns.De skraber i jorden og hanerne galer.Jeg håber meget at få kyllinger af dem i år.De er efter sigende ikke større end humlebier,så det skal være meget fintmasket volierenet der skal anvendes nederst i volieren.Jeg har et par billeder som du kan se HER.

1.juli 2006 : Antallet er nu reduceret til 1høne og 2 haner.Den ene høne lå død og skamferet en dag så den er nok blevet slagtet af de andre.For ca.en uge siden forsvandt hønen og jeg så den ikke i nogle dage.En dag kom den så til syne igen da jeg smed salat ind til dem.Den havde meget travlt med at æde så jeg var klar over at den lå og rugede et sted.Den blev hurtigt færdig med at æde og løb så ind under halvtaget hvor de bor.Der har jeg lagt et tykt lag vissent græs og i det havde den lavet en hule hvor den havde sine æg.Præcis hvor mange ved jeg ikke da jeg ikke vil forstyrre den.Det bliver så spændende at se hvor mange kyllinger den kommer ud med engang.Volieren står på en sokkel af stolper hvorpå der er 20 cm.brædder i højden så der er ingen fare for at de meget små kyllinger løber ud.

11.08.06. : Desværre blev der ikke nogle kyllinger af de 4 æg den rugede på.Der var kun 1 befrugtet men kyllingen var død på et tidligt tidspunkt under rugningen.Her den 11 august ruger den igen på 4 æg og har gjort det en uge.Denne gang skulle det gerne lykkes.Jeg købte sidst i juli 1,2 japanske vagtler men var uheldig med hanen.Den døde en uge efter.Jeg har så idag købt 1,3 franske vagtler.De er fra i år og hønerne er i fuld æglægning.De får så 2-3 uger til at komme i rugehumør ellers starter jeg rugemaskinen.Alle 3 racer går sammen uden problemer hvilket jeg ikke havde forventet.Det samlede antal er nu:2,1 kinesiske dværgvagtler,0,2 japanske og 1,3 franske. 03.09.06. : Det andet forsøg med udrugning af kyllinger faldt heller ikke heldigt ud.Der kom 2 kyllinger af de 4 æg men på andendagen lå de døde på jorden af ukendt årsag.Det ser ud til at hønen har opgivet for i år da hun ikke har lagt flere æg.Der er så en chance med de franske vagtler da den ene høne har en rede med 6 æg.Rugningen er dog ikke startet endnu. 27.05.07. : Da det ikke lader til at de store vagtler vil ruge har jeg selv ruget æg ud i maskinen 2 gange. 1. gang ,23 æg hvor kun de 11 var befrugtet.Det gav 9 levedygtige kyllinger.2.gang ,42 æg hvor de 27 var befrugtet.Det gav 23 kyllinger.Jeg vil dog ikke have så mange gående, så de er alle sat til salg.

Vagtlen vinder frem I løbet af 1990'erne voksede antallet af registrerede vagtler i Danmark støt. Og Sønderjylland har tilsyneladende fået en fast bestand af de små hønsefugle, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. af Jan Skriver Mens agerhønen er gået voldsomt tilbage og næsten er forsvundet fra visse egne, har dens ganske lille slægtning, vagtelen, fremgang. I 1970'erne blev Europas mindste hønsefugl, der blot er på størrelse med en stær, betegnet som en sjælden gæst her i landet. I 80'erne gik vagtlen under betegnelsen "fåtallig". I 1990'erne kom så et bestandsmæssigt gennembrud, hvor antallet af vagtler i Danmark hvert år er på adskillige hundreder. Og nu ser det ud til, at der er en fast bestand af vagtler i flere sønderjyske kommuner. - Tidligere tiders store årlige udsving i antallet af vagtler ser ud til at være afløst af stabile forekomster, i hvert fald i grænselandet. Jeg har på baggrund af tællinger beregnet, at der i Tinglev Kommune tæt på grænsen sandsynligvis har været langt over 100 syngende vagtel-hanner denne sommer. Går man målrettet til værks, vil man snildt kunne høre 20-30 vagtler i løbet af halvanden time tid på særligt gode lokaliteter. Det var uhørt for et årti siden, siger ornitologen Jesper Tofft, der ofte er på lytteture efter blandt andet vagtler. Ornitologen skønner, at bestanden af vagtler i de 23 sønderjyske kommuner i disse år tæller 300-500 syngende hanner med de fleste og den største tæthed i Tinglev, Rødekro og Løgumkloster Kommune. - Generelt er der flest vagtler på tørre, flade, sandede arealer. Leret jord og bakket landskab er ikke det bedste vagtel-terræn. I praksis er det på den sønderjyske hedeslette vest for motorvej E45, at der er større faste forekomster af vagtler her i landet, men også nordpå i Jylland er der ganske givet faste levesteder for vagtler, men her svinger bestanden mere fra år til år, siger Jesper Tofft. I disse år bliver der hvert år fra maj til september hørt vagtler en lang række steder, primært i Jylland, og stort set altid i lave terræner. Egnene omkring Ribe, Mariager og Randers Fjord, Djursland og flere steder på Skagenhalvøen har vist sig at være gavmilde vagtelterræner. På øerne er vagtelen fortsat fåtallig. Ornitologen Knud Fredsøe brugte i perioden 2000 til 2003 mange sommernætter på at lytte efter vagtler og skaffe sig et overblik over artens udbredelse i grænselandet. Han tror, at de senere års vagtel-fremgang hænger sammen med en ændring i fuglenes trækmønster og måske med bedre yngleforhold i de sydeuropæiske lande. - Danmark er ikke landskabeligt set blevet mere vagtel-venligt, så det er næppe derfor, at vi har fået en fast bestand. Vores vagtler kommer fra Nordafrika og Sydvesteuropa, hvor de fleste allerede har haft et eller flere kuld, inden de når vores breddegrader, siger Knud Fredsøe. Vagtler kan få første kuld i Marokko eller Spanien tidligt på foråret. Senere trækker de nordpå og får måske andet kuld i Holland. Sidst på sæsonen er vagtlerne så nået til Danmark og tredje kuld. Ja, frugtbarheden blandt vagtler kan være ganske imponerende, og måske kan ungerne fra årets første kuld nå at blive yngledygtige i samme sæson, som de er født, oplyser Knud Fredsøe. - Vi kan se, at Danmark så at sige bliver ramt at tre trækbølger af vagtler. Den første indfinder sig i begyndelsen af juni, den næste kommer i de sidste dage af juli, mens tredje trækbølge går over os i disse augustdage. Hvis det lykkes disse august-fugle at stifte familie, vi der være nyklækkede unger midt i september, siger Knud Fredsøe. Hvis man vil lytte vagtler, skal man alliere sig med et effektivt vækkeur, så man kan være klar i felten ved 4-tiden. Knud Fredsøe har erfaring for, at vagtlerne på denne årstid er mest aktive mellem klokken 4 og 5. Da har de små hønsefugle stort set hele lydbilledet for sig selv på de sandede marker ofte med korn, hvor de holder til. Ringmærkning har vist, at jo nordligere man kommer i vagtelens udbredelsesområde, desto større overvægt af hanner er der. I Danmark menes der at være 7 hanner for hver hun. Så sensommerens vagtelsang er ramme alvor for de mange bejlere til de få hunner. I 1800-tallet ynglede vagtelen ret almindeligt i Danmark. Også i 1930'erne, da somrene var tørre og varme, var der mange vagtler i landet, men derefter har arten mest optrådt invasionsagtigt med 1964, 1983, 1989 og 1995 som de helt store år med masser af vagtler. Men nu har hønsefuglen, som de færreste nogensinde har set, tilsyneladende slået sig fast ned i det sydlige Jylland.

Pasning og fodringsvejledning til Kinesisk dværgvagtel.

BESKRIVELSE
Dansk navn : Kinesisk dværgvagtel
Latinsk navn : Excalfactoria chinensis
Oprindelse : Fra Australien, Indonesien over til det meste af Indien, hvor den alle steder forekommer i det åbne græsland.
Racer : En særlig race findes i Afrika. Selektiv avl igennem mange år har givet mange farvemutationer, bla. hvid, sølv, rød og sort.

FODRING
Hovedfoder : Små frøsorter, alm. tropeblanding.
Tilskudsfoder : Dværgvagtler tager meget animalsk protein, Orlux universalfoder og kraftfoder stiller alle behov. Desuden er et lille dagligt tilskud af melorme og myrepupper et yndet indslag. Vitaminer gives i drikkevandet i form af Nekton S, eller i tilskudsfoderet i form af Koujdis mix(nu Avital), grit, strandskaller og kul skal altid stå til rådighed. Kalkovit skal gives i perioder men må ikke gives samtidig med andre vitamin eller mineraltilskud, vagtler producerer mange æg, og må derfor ikke mangle kalk.
Burestørrelse: Vagtler kræver til trods for deres beskedne størrelse god plads, såvel bundareal i buret som højde skal være i orden, da fuglen eller kan skade sig selv ved opflyvning. Vagtler egner sig bedst til større stueanlæg eller voliere.

OPDRÆT
Rede : Dværgvagtler bygger rede af hvad der er til rådighed, men gerne plantemateriale og kokostrevler. Visne blade og tørt græs anvendes ofte flittigt. Fuglene bygger deres rede i græstuer, eller skjult af en kraftig gren, stub, rod eller lign.
Æg : Der lægges 6-12 æg.
Udrugning : Ca. 16 dage.

OPFODRING OG UDFARVNING
Yngelpleje : Dværgvagtler fodrer ikke deres unger, men hanen og til dels hønen følger kyllingerne rundt i volieren og viser dem foderet, med den mest indbydende adfærd.
Foder : Små frø som valmue må aldrig mangle, desuden skal et ekstra tilskud af små melorme og myrepupper gives dagligt. Foderet skal i de første par uger spredes på bunden, da de ”brombasse” store kyllinger ikke kan stille sig op i en vandskål.
Kommentar : Dværgvagtler tåler lave temperaturer, dog aldrig frost. De egner sig ikke godt til burfugle, da de især om natten laver nogle pludselige voldsomme opflyvninger, der i et bur giver fare for læsioner. Vagtler er desuden ømtålelige overfor fugt, og bundlaget må altid holdes tørt. Desuden bader vagtler aldrig i vand, men kun i sand, som således altid skal stå tilrådighed. Disse dejlige fugle må ikke mangle i en voliere, hvor de gennem hele dagen søger føde i bundlaget, og derved holder det frit for tabte melorme, frø o.lign.
Støvbad: Vagler har som alle hønsefugle behov for at støvbade. Giv derfor dine vagtler en skål med fint sand, så vaglerne kan udføre denne vigtige naturlige adfærd.

TILBAGE TIL FORSIDEN