BREVDUER. |
|||
Jeg startede i efteråret 2007 med 9 unger.Dueslaget var et tidligere hønsehus hvor også undulaterne flyver ind om natten i deres eget bur.Jeg indså ret hurtigt at pladsen ville blive for trang til de 30-35 duer som jeg har planlagt at ville have.Jeg byggede derfor 1 meter ovenpå, hvilket gav meget mere plads.Derudover skulle der laves redereol og siddetrekanter m.m.Jeg har lavet 40 siddetrekanter og en 9-rums redereol.Ind-og udflyvning er en sputnik som jeg også selv har lavet.En sputnik er at foretrække frem for en alm.lem, da jeg så kan lukke for udflyvning når det passer mig.Duerne kan herefter kun komme ind.Det var ikke så ligetil at skaffe dueunger som jeg havde regnet med.Jeg havde forestillet mig at jeg kunne henvende mig til en brevduemand og så købe unger af ham.Men sådan gik det ikke.De vil kun sælge duer hvis man melder sig ind i deres forening.Jeg søgte så dueunger i Gul og Gratis og var også heldig at komme i forbindelse med en dueavler der gerne ville sælge unger.Jeg købte 9 unger og de begyndte allerede at yngle i februar 2008.Det er gået over al forventning så jeg nu er oppe på 21 duer.Der er4 reder med 2 æg i hver,så jeg nærmer mig det antal jeg vil have.Der kan nu købes/bestilles unger.Se under Køb og Salg og send mig en mail.2009 :Det
er gået stærkt med at forøge antallet af duer i
år.Problemet er ikke at få dem til at yngle men at få
dem til at lade være.Jeg er p.t. oppe på 44 stk.Jeg har
været oppe på 50 men der forsvinder med jævne
mellemrum en due.De 3 af dem er med sikkerhed taget af
spurvehøgen som kommer på besøg indimellem.Den er
umulig at gardere sig imod.Den slår bogstavelig talt ned som et
lyn fra en klar himmel .Den kan være væk i 14 dage men
kommer så pludselig igen en dag eller 2.
Da duerne er lukket inde fra midten af oktober til ca. 1. april er der efterhånden for lidt plads i slaget til så mange duer.Jeg starter derfor sidst i september med at bygge en voliere de kan flyve ud i og det vil øge pladsen med 50%.Dette kræver så en ombygning af fuglevolieren som i den forbindelse vil blive gjort en del mindre.Der er ikke de ca.110 fugle jeg havde en overgang men kun ca.50 og der er ikke planer om flere lige p.t. Jeg vil, når byggeriet starter, oprette en underside der følger" slagets" gang ,indtil afslutningen. |
|||
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
||
| TILBAGE TIL FORSIDEN | |||